Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL
Blusens overvidde: 85 (91) 96 (100) 110 (120) 130 cm
Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL svarer til brystmål på omtrent 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm. Ankers Sommerbluse bør have et bevægelsesrum (positive ease) på omtrent 0-5 cm. Det betyder, at hvis du fx måler 95 cm rundt om brystet (mål dig selv med et målebånd om brystet eller det sted på din krop, der er bredest), bør du strikke en str. M. En bluse i str. M har overvidden 96 cm og vil i nævnte eksempel have et bevægelsesrum (positive ease) på 1 cm.
Hel længde: 52 (54) 56 (60) 62 (62) 64 cm
Ærmelængde: 9 (9) 10 (10) 10 (10) 10 cm
Strikkefasthed: 20 masker x 28 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning (Bemærk, at du kun kan gå ud fra målene i opskriften, hvis strikkefastheden overholdes.)
Vejledende pinde: Rundpind 4 mm (40 og 60 og 80 cm), rundpind 3,5 mm (80 cm); strømpepinde 4 mm og 3,5 mm
Materialer: 250 (300) 300 (350-400) 400 (450) 450-500 g, evt. tynd elastiktråd til halskant.
Garnforslag: Line fra Sandnes Garn (50 g = 110 m)
Denne opskrift er på dansk.