Stockholm Slipover strikkes oppefra og ned. Først rygstykket, så skuldre og forstykket og til sidst kroppen. Stockholm Slipover har skulderhældning dannet ved hjælp af vendepinde i skuldrene for at få en god pasform. Langs halsåbning og ærmegab strikkes ribkanter, der lukkes af med en stram italiensk aflukning.
Lav en strikkeprøve inden du går i gang – det er væsentligt for skulderbredden, at strikkefastheden overholdes.
Størrelse: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL
Slipoverens mål: Overvidde: 91 (96) 101 (106) 116 (126) 136 cm
Rygbredde øverst inkl. ribkant: 34 (34) 35 (38) 40 (41) 42 cm
Dybde på ærmegab: 22 (23) 24 (25) 26 (27) 28 cm
Længde: 53 (54) 55 (57) 58 (60) 62 cm målt midt bag inkl. ribkant i halsen
Strikkefasthed: 19 masker x 27 pinde i glatstrik på pind 4,5 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 4,5 mm (60 og 80 eller 100 cm), rundpind 3,5 mm (40 og 80 eller 100 cm)
Materialer: 100-150 (150) 150 (150) 150 (150-200) 200 g Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 235 m) sammen med 50-75 (75) 75 (75) 75 (75-100) 100 g Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m)