Sunday Collar strikkes fra halskanten og ud med udtagninger i ribmønsteret.
I begyndelsen og slutningen af pinden strikkes dobbeltstrik når du strikker Sunday Collar, så der opnås en pæn kant, der ikke ruller. Til sidst samles masker op langs halskanten, og der strikkes en i-cordkant. Kraven lukkes fortil med en knap.
Efter at kraven er strikket, skal den vaskes og blokkes, så den ”folder sig ud”.
Denne opskrift er på dansk.
Størrelse: Barn 5-12 år (Kvinde)
Mål: Vidde på krave: 11 (14) cm
Omkreds ved hals: ca. 38 (40) cm
Strikkefasthed: 25 masker x 33 pinde i rib med 4 r, 4 vr på pind 3 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning
Vejledende pinde: Rundpind 3 mm (60 eller 80 cm)
Materialer: ca. 25 (33) g Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 235 m) strikkes sammen med ca. 13 (17) g Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m), 1 knap (ø 12-20 mm)
Sværhedsgrad: ★ ★ ★ (3 ud af 5)
Se klassifikationen af sværhedsgrad her.