Agnete Cardigan str. XS – 5 XL

Opskriften på Agnete Cardigan går fra str. XS til str. 5XL. og strikkes i Tynn Peer Gynt sammen med Tynn Silk Mohair.

Denne opskrift er på dansk og i papirudgave.

45,00 kr.

Ikke på lager

Agnete Cardigan strikkes oppefra og ned i patentstrik.

Først strikker du et stykke dobbeltstrik på din Agnete Cardigan. Dette skal sidde i nakken og hænge sammen med forkanterne.

Dernæst samles masker op i dette stykke, og herudfra strikkes rygstykket. Strik derefter højre forstykke og venstre forstykke. Disse tre dele samles for at danne kroppen, som strikkes frem og tilbage med forkanter i dobbeltstrik. Langs de dobbeltstrikkede forkanter strikkes knaphuller. Der samles masker op i ærmegabet, og ud fra disse masker strikkes ærmerne.

Lav en strikkeprøve, inden du går i gang. Det er for at finde den pindestørrelse der giver dig den rette strikkefasthed. Vær opmærksom på at strikkefastheden i højden (dvs. antal p pr 10 cm) kan variere afhængigt af det garn, du strikker i. Det vigtigste er, at strikkefastheden i bredden (dvs. antal m pr 10 cm) passer.

Størrelsesguide

Agnete Cardigan bør have et bevægelsesrum (positive ease) på 10-15 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Målene på den færdige cardigan er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke.  Det er for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En cardigan i str. S har overvidden 105 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 15 cm.

Denne opskrift er på dansk og i papirudgave.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL

Cardiganens overvidde: 100 (105) 110 (113) 121 (130) 138 (146) 155 cm

Længde: 53 (53) 54 (55) 56 (57) 57 (59) 60 cm målt fra toppen af skulderen og ned

Strikkefasthed: 19 masker x 56 pinde i patentstrik på pind 3 mm = 10 x 10 cm (bemærk, at 56 p i patentstrik tælles som 28 retmasker)

Vejledende pinde: Rundpind 3 mm (40, 60, 80 og/eller 100 cm), strømpepinde 3 mm, rundpind 2,5 mm (60 cm)

Materialer:  300-350 (350) 350-400 (400) 400 (450) 450 (500) 500-550 Tynn Peer Gynt fra Sandnes Garn (50 g = 205 m) strikkes sammen med Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m), 4 knapper (Ø = 22-23 mm).

Find begge garnkvaliteter her

Sværhedsgrad: ★ ★ ★ ★ ★ (5 ud af 5)

Se klassifikationen af sværhedsgrad her.

Den brune Agnete Cardigan er strikket i Tynn Peer Gynt fra Sandnes Garn i farven Brun melange [2652]. Den er strikket sammen med Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn i farven Mørk sjokolade [3880].

Du kunne også være interesseret i...

Du kunne også være interesseret i...

Relaterede produkter